Kolik

Kolik er en fællesbetegnelse for mavesmerter. Når hesten rammes af kolik, vil man oftest kunne se nogle karakteristiske tegn så som; Nedsat eller ophørt appetit, skraben med forbenene, sparken mod bugen, kiggen på maven, hesten vil lægge sig og rejse sig og i nogle tilfælde vil den rulle. De fleste heste stopper også med at drikke og afsætte fæces.

​

Når din hest rammes af kolik, er det meget vigtigt at tilkalde dyrlægen så hurtigt som muligt, da hver time kan ændre prognoserne i stor grad. Skulle man være så uheldig at din hest rammes af en operationskrævende kolik, er det altafgørende for prognosen, at man agerer hurtigt.

​

Vi har nogle faste procedurer når vi som dyrlæge kommer ud til din hest med kolik:

• Grundig klinisk undersøgelse, her undersøgelser vi respirationsfrekvens, temperatur, hjertefrekvens (der blandt andet bruges som smerteindikator), tarmlyd, slimhinde (farve og fugtighed), rektal undersøgelse
  

​

Vi kan herefter vurdere hvor slem en kolik der er tale om, og hvilken behandling hesten skal have.

Det er typisk nødvendigt at give hesten smertestillende som noget af det første.

​

​Ved rektalundersøgelsen mærker vi efter forstoppelser og lejeforandringer. Vi kan dog ikke altid mærke alt da hesten har en stor bug, kan det være svært at mærke det der ligger længst fremme. Ud fra de fund vi gør, iværksætter vi en passende behandling. Ofte lægges en sonde gennem næsen ned i maven på hesten, for enten at tømme maven for indhold, og/eller at lægge væske og evt. olie eller salt ned i maven.​

​

Hyppige årsager til kolik

Forstoppelse

Heste rammes ofte af kolik i efteråret når de kommer ind på stald, hvor de spiser for meget halm, og får en forstoppelse. Stortarmen hos heste har et par steder hvor den snævre ind og dette giver en tendens til forstoppelse i disse områder. Oftest ser vi forstoppelserne bagerst i hestens venstre side, men de kan også forekomme andre steder i systemet. Forstoppelse behandles med smertestillende, olie og vand via sonde, hyppigt lægges også salt med ned, for at trække væske ind i tarmen, der kan være med til at få forstoppelsen til at glide. I nogle tilfælde kan forstoppelsen være så stor at der går flere dage før den slipper. Dette betyder også at man nogle gange skal give olie og vand flere gange. I sjældne tilfælde kræver det en operation for at få forstoppelsen ud.​

Om foråret kan man se nogle heste får kolik på grund af græsset. Hesten skal gradvist vænnes til græsset for at undgå fejlgæring i stortarmen. Ved fejlgæring sker det en ophobning af gas i tarmen som giver anledning til smerte. Oftest ser man en hest med milde-moderate smerter, som tit kommer i anfald. Der er tit passage af gødning, som dog kan være løs i konsistensen. Fejlgæring kan også komme når man fodrer med wrap, og man for eksempel skifter fra et slet til et andet. Fejlgæring behandles med smertestillende nedsat adgang til græs og wrap et par dage. Man kan med fordel erstatte wrap med hø og kun lukke hesten på jordfold. Kraftfoder reduceres og man kan stedet fodre med mash og gulerødder.

​

Mere alvorligt er det hvis hesten har fået en lejeforandring, det man reelt set kalder for tarmslyng. Tarmslyng kan være meget alvorligt og kan i værste tilfælde ende fatalt for hesten. Når tarmen er drejet, vil blodforsyningen til tarmen afsnøres, dette bevirker at tarmen dør, da den ikke får ilt, og over tid vil hesten gå i kompensatorisk shock tilstand. Derfor er det ved lejeforandringer nødvendigt at køre hesten på hospitalet, således en lejeforandring enten kan korrigeres, eller et eventuelt stykke død tarm kan fjernes, og tages ud af hestens system.

​

Heste med lejeforandringer vil ikke respondere på den smertestillende medicin, man vil altså ikke være i stand til at smertedække hesten, og hestens puls vil være vedvarende høj. Man taler om følgende indikationer på at det er en operationskrævende kolik:

• ​Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling
  
• ​Positiv ventrikelskylning, dette betyder når man ligger en sonde ned, dermed kommer der spontant over 3 liter maveindhold op.
  
• ​Dilaterede tyndtarmsslynger, der mærkes ved en rektalisering
  
• ​Vedvarende høj (eller stigende) puls
  
• ​Tiltagende bugomfang
  
• ​Vedvarende ophørt tarmlyd og ingen afgang af gødning i > 24 timer.
  

​

Tøv derfor ikke med at ringe, såfremt du opdager de mindste tegn på ændringer i din hest adfærdsmønster, særligt omkring appetit!​