Kastration

Til tider kan hingste være en stor mundfuld at håndtere, og har man ikke i sinde at bruge dem i avl, kan man med fordel få dem kastreret. Efter en kastration bliver hingsten til en vallak.

Hingste kastreres som oftest når de bliver kønsmodne ved 1-2 årsalderen hvor de er i stand til at bedække en hoppe.

Hos Equine-vet tilbyder vi kastration af hingste liggende eller stående. 

Liggende kastration:

Ved liggende kastration startes operationen med at give hesten beroligende medicin, som får den til at slappe af. Kort efter gives noget medicin som får den til at lægge sig ned og falde i dyb søvn. Når hesten sover, rengøres operationsområdet grundigt og huden skæres op. Testiklerne skæres fri og fjernes ved at påsætte en tang så det store blodkar klemmes sammen og en tang som skære blodkar og sædstrengene over. Når testiklerne er fjernet, skal hesten have lov til at ligge i fred og ro så medicinen kan aftage stille og roligt. I langt de fleste tilfælde rejser hesten sig hurtigt indenfor en times tid og uden problemer.

Stående kastration:

Ved stående kastration startes operationen igen med at give hesten beroligende medicin, som får den til at slappe af, og gør at hesten står rolig. Herefter ligges der som standard altid lokalbedøvelse i huden og omkring sædstrengen. Ellers er proceduren den samme som for liggende kastration. Man syer ikke såret sammen, da det skal have lov til at hele inde fra, på den måde får såret frit afløb for den sårsekret, der ellers vil dannes inde i kastrationssåret.

Uanset hvilke operationstype man som ejer vælger, er der følgende forholdsregler som skal overholdes efter endt indgreb:​

Efter operationen skal hesten stå i boksen i 24 timer for at holde øje med komplikationer.

Til tider oplever man en knap så alvorlig komplikation, nemlig let hævelse og evt. betændelse i området. Dette sker oftest en uges tid efter kastrationen, som følge af at kastrationssåret har lukket sig for tidligt, og sårsekreter begynder at samle sig i et hulrum. For at forebygge dette skal hesten, efter de første 24 timer i boksen have adgang til motion i form af skridt for hånd, eller adgang til fold, det er vigtigt at hesten kommer ud og galoperer, således der kommer bevægelse og afløb i området. 

Bevægelse holder såret åbent, så det kan hele inde fra. Symptomer på for tidlig lukning af såret er: Hævelse, besværet gang, nedstemthed, evt feber og nedsat ædelyst. Lukker såret sig for tidligt, skal man vaske med lunkent sæbevand, for at åbne såret igen. Kan man ikke det skal man kontakte dyrlægen, som vil igangsætte en passende behandling. ​

Andre komplikationer kan for eksempel være blødning fra sædstrengen. 

Det er helt normalt at såret bløder en lille smule, og det er ganske acceptabelt at det står og drypper lidt fra såret. Skulle der imod al forventning opstå store blødninger, skal dyrlægen straks kontaktes. En anden, mere sjælden komplikation, er fremfald af tarm fra operationsområdet. Sker dette skal man strakt binde et rent lagen rundt om det der er faldet ud og ringe til dyrlægen.

Desuden behandler vi som standard med stivkrampe antiserum, da heste er særligt følsomme for denne bakterie, sikrer vi på den måde at hesten ikke skulle være så uheldig også at få en stivkrampe infektion.

Er du i tvivl om hvilken operationstype du som som ejer skal vælge, er du meget velkommen til at kontakte os

EQUINE-VET ApS

Højbovej 30, 8700 Horsens  |  Dyrlæge Maria: 23 11 33 37  | E-mail: info@equine-vet.dk

CVR: 34624534