Gødningsprøver og parasitkontrol

Der er tre typer af orm, som primært findes hos vores heste i Danmark:

Spolorm

Heste opbygger som hovedregel en vis immunitet mod denne type orm, og derfor finder man den også hyppigst ved føl og helt unge dyr. 

Bændelorm:

Dette er en orm, som typisk sætter sig ved udmundingen af blindtarmen. Denne orm kan derfor forårsage forstoppelser i blindtarmen. 

Strongylider​:

Denne gruppe af inddeler man i henholdsvis små og store strongylider, hvoraf blodormen er den mest kendte. Strongyliderne er de mest udbredte orm og derfor også det hyppigste fund ved gødningsprøver.

Alle heste har orm, men som hovedregel er det 20 % af hestene, som bærer 80 % af ormene. Idet det kun er heste med en høj ormebyrde, som skal behandles, undgår man derfor at behandle unødigt, når man udtager gødningsprøver. 

Når man kun behandler de heste, hvor det er nødvendigt, mindsker man også risikoen for udvikling af resistens blandt ormene.

Vi anbefaler, at man får undersøgt en gødningsprøve to gange årligt, henholdsvis i foråret, hvor ormenes aktivitet øges, samt i efteråret, før ormene går i vinterdvale. For at opnå den mest effektive bekæmpelse af orm, er det anbefalet, at hele stalden undersøges og behandles samtidigt.


Hos føl er det ikke nødvendigt at foretage gødningsprøver, idet disse endnu ikke har nogen særlig immunitet med ormene, og derfor næsten med garanti har en høj ormebyrde. I løbet af føllets første leveår er det derfor anbefalet at behandle dem mod orm 4 gange. Første gang de bør behandles er ved 2-3 mdr. alderen. Her behandler man typisk mod spolorm. Dernæst behandler man omtrent hver 3 mdr. mod strongylider, medmindre der er indikation for andet.


Udtagning af gødningsprøven

  1. Man tager en lille håndfuld gødning fra en frisk hestepære.
  2. Man lukker luften ud af posen, før man slår knude herpå. Ved indlevering af flere prøver skrives hestens navn tydeligt på posen
  3. Prøven opbevares køligt, indtil denne afleveres/afhentes.

OBS. Prøven må ikke være ældre en 24 timer.
Undersøgelser for alm. strongylider foretager vi selv, mens udvidede undersøgelser af gødningen sendes til et laboratorium.

EQUINE-VET ApS

Højbovej 30, 8700 Horsens  |  Dyrlæge Maria: 23 11 33 37  | E-mail: info@equine-vet.dk

CVR: 34624534