Endoskopering af luftveje

Endoskopi er en samlet betegnelse for en række kikkertundersøgelser af hestens indre strukturer og hulorganer. En sådan undersøgelse er et godt supplement til diagnosticeringen af et givent problem, idet man kan undersøge strukturer, man ellers ikke ville kunne komme til. 

Typisk bruges denne form for undersøgelse til at undersøge hestens spiserør/mavesæk ved mistanke om mavesår eller de øvre luftveje (strubehoved, luftposer og luftrør) ved nedsat præstation eller mislyde under ridning.

Hvis det er indikeret under undersøgelsen har man mulighed for at udtage prøver såsom skylninger af lungerne eller biopsier af unormale strukturer.​

KVÆRKE​

​Kværke er en infektion i de store lymfeknuder i svælget mellem de to store kæbegrene og forsaget af bakterien Streptococcus Equi. Infektionen er som regel begrænset til de øvre luftveje, men kan give høj feber og respirationsbesvær hos hestene, idet de kan hæve kraftigt op og udvikle bylder i de inficerede lymfeknuder. Nogle gange kan kværke brede sig til andre lymfeknuder i kroppen og føre til dannelsen bylder andre steder i kroppen. Dette kræver intensiv behandling, som dog ikke altid er succesfuld.

I sjældne tilfælde kan kværke give anledning til brandfeber. Brandfeber er en overfølsomhedsreaktion i blodbanerne, hvor disse ødelægges. Dette føre til ophobning af væske i benene og under bugen. Benene kan hæve så meget, at huden begynder at sprække. Typisk ses små højrøde prikker i slimhinderne i munden og i næsen. Heste med brandfeber har, trods navnet, ikke feber. Sygdommen er meget alvorlig og kun ca. 50% kommer sig.

Kværke er ekstremt smitsom og isolation af de syge heste er derfor vigtigt. Smitten kan føres fra en hest til en anden via direkte kontakt, men også via udstyr og tøj.

Af andre infektøse luftvejslidelser kan nævnes Influenza og herpes læs mere om disse ”Her” (tænker der kan indsættes et link til afsnittet om vaccination)

Equint Astma

Equint astma dækker over mange tidligere brugte betegnelser (RAO, IAD, COPD, engbrystighed). Det er en noninfektiøs lidelse relateret til de nedre luftveje og minder i mange henseender om astma hos mennesker. Dette ses oftest hos ældre hest og menes at skyldes en overfølsomhed for støv i hestenes miljø. De kliniske symptomer er kronisk hoste, sekret fra næsen, besværet vejrtrækning og i svære tilfælde træningsintolerance. Den besværede vejrtrækning kommer som følge af fortykket barriere mellem luften i lungerne og blodet. Samtidig kan lungernes elasticitet nedsættes, så hesten har svært ved at udånde. Heste der skal yde maksimalt, kan derfor hurtigt ”gå døde” for luft. I slemme tilfælde kan man se en karakteristisk fure hen ad siden på hesten, kaldet engbrystighedsfure.

​Ved endoskopi vil man typisk se en forøget irritation af luftvejene i form af rødme og en forøget mængde slim i luftrøret. Ved udtagelse af en skylleprøve fra lungerne ses en infiltration af inflammations celler, som er et typisk tegn på kronisk irritation. Ud fra de fund der er i skylleprøven lægges en behandlingsplan. Vi udtager prøven og sender den til en ekspert i København. Den bedste behandling er at ændre hestens miljø, så det indeholder mindst muligt støv. Disse tiltag kan være fodring med wrap frem for hø, spåner/træpiller i stedet for halm som strøelse, mest muligt tid på fold og opstaldning i udendørsbokse. Det kan dog være nødvendigt at sætte hesten på medicinsk behandling i en periode for at lette hestens vejrtrækning. Denne behandling er centreret omkring at hæmme irritationen, mindske slimproduktionen og udvide luftvejene. Nogle heste er så slemt ramt at de får tilbagefald, så snart medicinen stoppes. Disse kan med fordel sætte på en inhalationsmaske, hvor der gives et lokalt virkende steroid og muligvis en bronchodilator, som udvider de små luftbaner. 

Strubepibning

En hyppig noninfektiøs lidelse i de øvre luftveje er strubepibning. Tilstanden giver en karakteristik bilyd i vejrtrækningen under arbejde eller, i slemme tilfælde, i hvile. Denne mislyd opstår, idet en del af strubehovedet (arytenoid brusken) er delvist lammet og derved forstyrrer luftstrømmen under vejrtrækningen. Hos 90% af strubepiberne er der den venstre side der er lammet. Man mener lammelsen opstår som følge af skade på en nerve der løber i halsen, ned rundt om kranspulsåren i brysthulen og tilbage til strubehovedet. Når nerven skades kan musklen der styre strubehovedet i venstreside ikke længere fungere optimalt. Man graduerer typisk lammelsen ud fra endoskopi af de øvre luftveje:

  1. Der er ingen tegn på lammelse
  2. Der er en mild grad af lammelse, men brusken kan dog stadig bevæges fuldt ud ved dybe vejrtrækninger og synkning
  3. Der er en moderat grad af lammelse og brusken kan ikke bevæges fuldt ud ved dybe vejrtrækninger og synkning.
  4. Der er komplet lammelse af brusken.

Denne lidelse kan kun behandles ved kirurgisk korrektion. Gradueringen af lammelsen kan være behjælpelig, når det skal vurderes, hvorvidt en operation er nødvendigt, samt prognosen for at opnå fuld atletisk funktion.

Andre lidelser i de øver luftveje:

Heste har på hver side af struben en luftpose. Man kende ikke helt funktionen af disse, men man mener de hjælper til med at nedkøle blodet der flyder til hjernen. Inde i luftposerne kan er samle sig bakterier, som giver anledning til betændelse. Med endoskopet kan man gå ind og rense luftposen. Nogle gange kan hesten få svamp i luftposerne. Dette kan være livstruende, da svamp gør blodkarrene svage. Der løber nogle store blodkar inde i luftposen. Disse er kun beskyttet af et ganske tyndt lag væv, som ved svampeinfektion bliver porøst. Det betyder at blodkarret kan sprænge med ganske lidt påvirkning. Sker dette vil det opstå meget kraftigt næseblod, som ikke stopper. Hesten overlever sjældent dette.

Man skal dog huske at heste godt kan få næseblod uden det skyldes svampeangreb i luftposerne. Næseblod kan også komme fra lungerne, hvor anstrengelse kan føre til at de små blodkar i lungerne sprænger. Dette ses oftest hvis hesten allerede har en inflammation i lungerne så som astma.

Oplever man bilyde eller kraftig hoste under ridningen, kan dette skyldes tilstande i de øvre luftveje, så som blødt ganesejl, hvor den bløde gane fejllejres eller larynx kollaps, hvor væggene i svælget er så inflammeret at de hæmmer luften på vej ned i lungerne.​

EQUINE-VET ApS

Højbovej 30, 8700 Horsens  |  Dyrlæge Maria: 23 11 33 37  | E-mail: info@equine-vet.dk

CVR: 34624534