Gastroskopi - Kikkert undersøgelse af mavesæk og tolvfingertarm

Mistænker du din hest har mavesår?

Mavesår har været et kendt fænomen gennem mere end 20 år, men trods et større kendskab til risikofaktorer og prædisponerende forhold, findes der stadig meget høje forekomster af mavesår i hestebestande rundt om i verden. Typisk beretter studier om, at omtrent 50-90 % af hestene lider af mavesår, hvilket dog afhænger af det egentlige brug af hesten, samt hvordan hesten er opstaldet. Væddeløbsheste er dem der oftest er ramt af mavesår. Men undersøgelser har vist at op imod 60% af spotsheste også lider af tilstanden.

Hestens mavesæk kan indeholde 5-15 L alt afhængig af dens udfyldning, hvilket faktisk er en relativ lille størrelse sammenlignet med andre dyrs maver. Heste i naturen bruger ca. 18 timer i døgnet på at indtage føde og deres fordøjelsessystem er bygget derefter. F. eks har hesten ikke nogen galdeblære. Det betyder også at hestens fordøjelsessystem ikke er gearet til få store måltider med højt kulhydratindhold. Når hesten tygger producere den spyt, dette hjælper til at hæve pH i maven og forbygger derfor mavesår. Jo længere tid hesten tygger jo mere spyt bliver der altså produceret. Fodres hesten med få store måltider, tygger den ikke så længe. Samtidig kan store mængder kulhydrat sænke pH i mavesyren og dermed øge risikoen for mavesår. Hestens mavesæk er også lidt anderledes opbygget end mange andre dyrs. Den er opdelt i en hvid og en rød del.

Den hvide del af maven er beklædt med en slimhinde svarende til det i vores spiserør og har kun en ringe beskyttelse. Den røde del, hvor mavesyren bliver produceret, er tilsvarende vores mavesæk og har altså en kraftigere slimhinde til at beskytte mod mavesyre. Når hesten trænes, kan mavesyren skvulpe rundt i mave. Er pH for lavt kan det forsage irritation af den hvide del når der kommer i kontakt med hinanden. Oftest sider sårene i overgangen mellem den hvide og den røde del. Nogle gange kan der forekomme sår i den røde del af mavesækken. Disse menes at komme som følge af medicinering med smertestillende medicin og i nogle tilfælde stress. Vi har også mulighed for at gå ned og tjekke den første del af tyndtarmen. Her kan der i nogle tilfælde også forekomme sår.

Årsagen til mavesår kan være forskellig for hver enkelt hest, men der er gennem årene blevet identificeret en række risikofaktorer, hvilke er:

  • Fodring med store mængder af kulhydrat
  • Få antal daglige fodringer og små portioner grovfoder
  • Træning
  • Hyppig transport
  • Behandling med nogle former af smertestillende medicin

Det skal dog påpeges, at selvom disse ovenstående risikofaktorer har vist sig at være de mest betydelige, er der stor forskel på, hvordan hver enkelt hest lader sig påvirke af dem.​

Der er en lang række af kliniske symptomer, som kan relateres til mavesår. Fælles for dem alle er, at de er relativt uspecifikke, og det er derfor ofte ukendt for hesteejere, om hvorvidt deres heste har mavesår. Symptomerne kan være:​

  • Mat pels og lind afførring
  • Utrivelighed og evt. vægttab
  • Hyppige tilfælde af kolik
  • Nedsat appetit og kræsenhed
  • Gjordkramper
  • Nedsat præstationsevne
  • Ændret adfærd

Hos føl ses der typisk mere udtalte symptomer, hvis de lider af mavesår. Disse kan være kolik specielt efter fødeindtag, nedsat ædelyst, diarré og tænderskæren.

Man kan kun stille en endelig diagnose om mavesår ved at lave en gastroskopi (kameraundersøgelse af mavesækken). Med sådan en undersøgelse kan man se, hvor dybe sårene er og derved planlægge den helt optimale behandling. Nogle gange er en lille irritation af mavesækken nok til at hesten udviser symptomer på mave sår.


Inden man kan udføre gastroskopi af hestens mavesæk, skal den være fastet i minimum 12 timer før undersøgelsen, 4 timer inden må den heller ikke have adgang til vand. Dette er for at mavesækken er tømt for indhold, så man kan opnå en fuldstændig undersøgelse af denne. Er hesten ikke tilstrækkeligt fastet, kan det være svært at få et overblik over, specielt, den røde del af maven.

Konstatere vi der er mavesår hos din hest, vil den blive sat på mavesårsmedicin. Behandlingslængden afhænger af sværhedsgraden af mavesår. Når hesten er færdigbehandlet, anbefaler vi en kontrolundersøgelse, for at tjekke om såret er helet som det skal. Det kan være nødvendigt at forlænge behandlingen.

Det er også vigtigt at man går sine fodringsvaner igennem og ser om der er noget som kan forbedres. Hyppigere fodringer, men mindre mængder ad gangen, rigeligt med godt grovfoder i form af hø/wrap (halm må aldrig bruges som eneste grovfoder), mindre indhold af kulhydrat i fodret og fri adgang til vand er hovedelementerne i management af en mavesårshest. Lucerne tilsat fodret, kan også hjælpe da det indeholder mange proteiner, som kan hjælpe med at hæve pH i maven.

Husk at hesten skal have adgang til vand når den er på fold. Undersøgelser har vist at så lidt som 4 timer uden vand kan udløse mavesår. Det er også vigtigt at huske når man er til stævne. Under lange transporter er det vigtigt at hesten får tilbudt vand med jævne mellemrum og har adgang til hø/wrap.​

EQUINE-VET ApS

Højbovej 30, 8700 Horsens  |  Dyrlæge Maria: 23 11 33 37  | E-mail: info@equine-vet.dk

CVR: 34624534